Gå til indhold

Vores webshop er flyttet → Find CARDENAU hos Gastrotools


Et nyt kapitel for CARDENAU

Da vi startede vores webshop, var ambitionen enkel: at gøre de produkter, råvarer og smage, vi selv holder af, tilgængelige for flere.

Siden da har rigtig mange af jer handlet hos os, fulgt med og været med til at udvikle CARDENAU. Det er vi oprigtigt taknemmelige for.

Samtidig har vi også måttet erkende, hvad vi er bedst til.

Vi skal ikke nødvendigvis være dem, der driver webshop, lager, pakker ordrer og optimerer den daglige e-commerce. 

Det, vi er gode til, er at finde og udvikle produkter, smage på dem, fortælle historierne bag dem og skabe et univers omkring mad, råvarer og mennesker.

Derfor flytter vores webshop nu ind hos Gastrotools.

Gastrotools har allerede det setup og den erfaring, der skal til for at drive en stærk webshop og give kunderne en god oplevelse fra bestilling til levering. Sammen kan vi derfor gøre CARDENAU-universet både bedre og større.

Det betyder blandt andet mere fokus på inspiration og anvendelser, flere historier fra producenterne, nye produkter og et mere effektivt setup omkring levering og kundeservice.

CARDENAU forsvinder altså ikke. Tværtimod.

Vi kommer til at bruge endnu mere tid på det, vi mener skaber den største værdi: at udvikle universet, finde nye produkter og producenter og give jer endnu flere grunde til at lave god mad.

Gastrotools bliver stedet, hvor du handler. CARDENAU bliver ved med at være afsenderen på produkterne, smagen og historierne bag.

Tak for alle jeres ordrer og for at have handlet direkte hos os gennem tiden. Det har betydet meget.

Vi håber, I har lyst til at følge med videre ind i næste kapitel.